LYDTERAPI

LYDTERAPI

For at kunne opnå muligheden for et godt job er det mere nødvendigt nu end nogensinde at kunne læse og stave. Der findes desværre alt for mange, der aldrig fik det job, de havde evner til, fordi de lavede for mange stave- og læsefejl. Meget tyder på, at det ikke er blevet bedre for de børn, der går i skole i dag.

Til trods for lærernes ihærdighed og store arbejde med disse børn, lider mange af dem stadig det ene nederlag efter det andet. De er ikke indlæringsmæssigt på højde med de andre i klassen, og selvom de bruger mere end dobbelt så lang tid og kræfter på at løse deres lektier, får de alligevel besked om at gøre noget mere ved det, for "du kan jo godt..!"

Disse børn udviser ofte et anderledes adfærdsmønster end kammeraterne. Nogle bliver passive, fordi de gang på gang har oplevet, at de ikke fik det samme ud af et læsestykke i dansk, matematik, historie, biologi osv., som deres kammerater gjorde. Andre "klovner" sig igennem timerne for at dække over deres manglende færdigheder. Andre igen bliver aggressive og adfærdsvanskelige.


LYDBEHANDLING

Med lydbehandling, som blev" opfundet" af den dansk/amerikanske fysiker Dr. Chr. A. Volf, kan man nu komme en stor del af vanskelighederne til livs. Man kan med hans metode hjælpe i mange af de tilfælde, hvor man ikke har kunnet opnå det ønskede resultat med specialundervisning. Ved en behandling allerede i 2. klasse kan man ofte helt undgå det nederlag, det er for et barn ikke at kunne følge med. Men det betyder ikke, at det er en metode, der med et slag løser alle problemer. Det er nødvendigt med træning og opbakning for at indhente det forsømte.


HVEM KAN HJÆLPES?

Lydbehandlingen kan hjælpe de fleste. Hovedparten gennemfører med et godt resultat. Men ikke alle kan hjælpes, og dette kan lydterapeuten som regel fastslå ved den første undersøgelse. Det er betryggende at vide, at der kun påbegyndes en egentlig behandling, hvis undersøgelsen afslører de symptomer, som lydbehandlingen har en effekt på. Alle bliver heller ikke lige dygtige, men der vil altid ske en bedring af læse-, stave- og indlæringsevnen. Antallet af afviste personer er forsvindende lille i forhold til dem, der kan behandles.


HVORDAN OG HVORFOR?

Ved utallige undersøgelser af patienter i Amerika fandt Dr. Volf ud af, at når man satte stemmegafler på forskellige kontaktpunkter på hoved og krop, forplanter lyden sig på en ganske bestemt måde. Hos dem, der har besvær med at tale, læse og stave, giver disse lydsvingninger et anderledes mønster. Det kan afsløre blokeringer, som kan betyde, at øre og/eller øjne ikke arbejder med samme hastighed, hvorved lyde høres utydeligt og/eller ord ses sløret, som om man mangler briller.
Nogle er sent udviklede, har en nedsat motorik, en svækket hukommelse, er ukoncentrerede, stammer eller har andre indlæringsvanskeligheder.

Mange undersøgelser af en lang række børn og voksne med læse- og stavevanskeligheder har vist, at hørelsen ofte er nedsat på det ene øre for alle eller nogle frekvenser. Årsager til sådanne høre nedsættelser kan bl.a. være gentagne mellemørebetændelser, skævhed i nakken, der kan give formindsket blodtilførsel til det indre øre, og langvarige forkølelser i en uheldig periode under opvæksten. Det kan medføre en sen sproglig udvikling - børn taler sent og utydeligt. Det kan desuden også give læse- og stavevanskeligheder.
Mange har svært ved at lære fremmedsprog, de har ikke" sprogøre". Erfaringer har vist, at ved lydstimulering ændrer hørelsen sig over nogle måneder og forskellene forsvinder. Derved forbedres ikke alene personens hørelse, men også evnen til sprogbehandling {tale-læse-stave}. Det er ikke ualmindeligt, at læsehastigheden øges 3-4 gange i løbet af 6-9 måneder, samtidig med at fejlprocenten falder drastisk og forståelsen bliver bedre.

Fremmedsprogs-indlæringen går også meget lettere, skriften ændrer sig ofte og bliver mere flydende og ensartet, motorikken forbedres og nervøse trækninger forsvinder. Børnene bliver som regel mere rolige og harmoniske og kan bedre koncentrere sig. Lider man af hovedpine, kan dette ofte også afhjælpes.
Volf konstruerede plader med lyde, der kan give denne lydstimulering, idet alle frekvensområder inden for taleområdet påvirkes. I dag bruger vi kassettebånd med tilsvarende lyde.


UNDERSØGELSE

Først tages en høreprøve, en audiometertest. Derpå undersøges kroppens evne til at lede lydsvingninger. Til dette benyttes specialkonstruerede stemmegafler/lydgafler. Der er tre forskellige typer, som anbringes på kroppens og hovedets kontaktpunkter. Personen skal så fortælle, hvordan svingningerne forplanter sig.
Med en bioptor kan det ligeledes undersøges, om øjnene har samsyn. Desuden tager lydterapeuten forskellige prøver, bl.a. læse- og staveprøver. Hvis testen viser, at en lydbehandling kan gavne, påbegyndes den, hvis det ønskes.